Den 30.11.20 afholdt Bypolitisk forum salonmøde om Lynetteholmprojektet. Etaberingen af den kunstige ø vil ikke bare få store konsekvenser for klima og havmiljø, men vil også trække udviklingen i regionen i en forkert retning. Vi bringer her et kort referat af oplæggene.
Mødet blev holdt digitalt pga den aktuelle Corona-situation.
Nederst på siden finder du en videoptagelse af mødet.
Af Hanne Schmidt
Den kunstige ø nordvest for Amager har får fået det charmerende navn Lynetteholm historiske reference til de mange holme som fra gammel tid lå her. Men følgerne af et etablere den er ikke charmerende.
Miljø-katastrofale følger af en Lynetteholm
Biolog Kirsten Olrik beskrev detaljeret, hvordan farvandet nord og øst for Lynetten og Amager har en umådelig betydning for biodiversiteten og Øresunds økosystem. Netop her er der et ualmindelig frugtbart havmiljø med den type havgræsser, som er udbredt i lavvandede områder. Her samles mere CO2 op end i almindelige skove, og disse havgræsskove bidrager hermed til at nedsætte truslen fra den globale opvarmning.
At fjerne 280 hektar frodig havbund her, svarer til at skove mindst 300 hektar dansk løvskov. I forvejen er der allerede forsvundet 30 hektar ved anlæggelsen af Nordhavn. At ignorere miljøeffekten forekommer helt absurd, når det i dag handler om at rejse mere skov i hele landet.
Når man fjerner livsbetingelserne for ålegræs og tangskove udvikles iltsvind i vandet, og hermed fremmer man svovlbakterier, og resultatet er giftig svovlbrinte og blågrønalger. Grundet beskeden vandtilstrømning vil Havnen, der efter projektet vil fremstå som en kanal med stillestående vand, blive sundhedsfarlig at bade i; en konsekvens, som man helt overser på Købehavns Rådhus.
Kirsten Olrik konkluderede desuden, at en endnu værre effekt af opvarmningen, som er almindeligt overset, er at hastigheden af alle kemiske processer stiger eksponentielt (10x), hver gang temperaturen stiger med 1 grad. Herunder også hastigheden af iltsvind i havet og en udvikling af meget skrappe og giftige klimagasser, som er værre end CO2. For iltsvind kan ikke undgås, når man ødelægger de kystnære havskove, der både giver os ilt, absorberer CO2, beskytter mod iltsvind og dæmper oversvømmelser.
Alene af den årsag skal vi ifølge Kirsten Olrik HELT lade Øresund og Københavns Havn være. Det store ø-byggeri vil få katastrofale følger for miljøet både til lands og til vands.
Vi må løse overvømmelsesproblemer på anden vis, mener hun, og her står de store ingeniørfirmaer på nakken af hinanden for at tilbyde løsninger fx i form af digebyggeri.
Se slides til oplægget her Kirsten Olrik: Lynetteholm – et overgreb på Øresunds økosystemer
Lynetteholm og havnetunnel medfører stigning i transport arbejdet
Et andet aspekt vedrørende klimaet kom næstformand for Rådet for bæredygtig trafik Kjeld A. Larsen ind på, nemlig den øgede trafik. Her manipuleres groft med beregningerne for trafikken. Det gælder både for transportarbejdet til anlæg og byggeri, samt resultatet af den yderligere kørsel som ansatte og bosatte på en fuldt udbygget ø vil generere.
(Læs også Kjeld A. Larsens artikel Lynetteholmen, havnetunnel og biltrafik i lange baner)
(her har jeg slettet et afsnit)
Kjeld A. Larsen dokumenterede, hvordan trængslen vil stige overalt, herunder på motorvejsnettet. Det vil kræve yderligere udvidelser, som både koster i CO2-regnskabet og i anlægsudgifter.
Den påtænkte tunnel vil i sig selv koste 22 milliarder kr. Den vil først og fremmest være rettet mod Nordhavn og Lynetteholm, samt trafik fra Nordsjælland til lufthavnen. Uanset om der bliver betaling eller ej, eller om der bliver foretaget trafiksanering i Indre by, vil en havnetunnel skabe øget trængsel på det øvrige københavnske vejnet.
Se Keld A. Larsens slides her Kjeld A. Larsen: Tvillingeprojekterne Lynetteholm og Østlig Ringvej
Befolkningstilvækst ”Kan prognoser bruges til noget?”
Københavns overborgmester og diverse regeringer argumenterer hele tiden for nødvendigheden af mere byggeri, fordi prognoser siger, at flere vil bo i København. Men Knud Erik Hansen, der er sociolog, byplanlægger og formand for Danmarks Naturfredningsforening i København, fremviste tal, der tydelig viser andre signaler, hvorfor hans oplæg hed ”Kan prognoser bruges til noget?”
Han fortalte, at man foretager 20-30 års befolkningsfremskrivning ud fra de sidste 4 år mellem 2014 -2018 i Københavns kommune.
Det til trods for at man bør regne hele hovedstadsområdet som et stort samlet boligmarked. Boligpriser er afgørende for bosættelse ud over afstand og tid. Realiteterne nu er, at familier flytter ud af byen, og et ret stabilt antal unge ofte studerende flytter ind.
Fra 2005 har der været en befolkningstilvækst, som dog hovedsagelig skyldes studerende og nyfødte. Væksten har dog hele tiden været præget af mange fraflytninger foruden indvandringer. Men siden har 2018 har der været større fraflytning end tilflytning.
(Afsnit fjernet)
Knud Erik Hansen kom med en dundrende kritik af den måde man laver VVM redegørelser på, hvor man lader sælger og bygherre stå for dem. Der skal stilles krav til objektivitet i dette arbejde. Der skal også stilles krav om, at det skal fremlægges i en samlet form, der inddrager alle dele af Lynetteholmprojektet, fra jordopfyld, infrastruktur, byggeri og øget trafik til de økologiske følger i Øresund som iltsvind og nedbrydelse af havmiljøet.
En anlægslov og en VVM redegørelse, der blot ser på opfyldet på anskues at være en parodi; ikke mindst i betragtning af både Københavns kommunes og regeringens udtrykkelige ønsker om nedsættelse af CO2-udslip og styrkelse af biologisk mangfoldighed.
Se Knud Erik Hansens slides her Knud Erik Hansen: Kan prognoser bruges? Hvis ikke, hvad så? Hvad ved vi?
Sjælland som et fragmenteret urbant samfund
Arkitekt Peter Schultz Jørgensen tog dels udgangspunkt i et regionalt perspektiv, dels i et demokratisk perspektiv, idet han indikerede, at vedtagelsen af projektet kan anskues som et kup.
Lars Løkke Rasmussen og Frank Jensen fremlagde ideen om Lynetteholm den 5.oktober 2018, fik den vedtaget i folketinget 20 dage efter, og ca. en måned efter blev den vedtaget i Borgerrepræsentationen. På intet tidspunkt blev byens borgere inddraget, trods planlovens bestemmelser for høringsfrister. Hverken de alvorlige følger for klimaet ved anlægget af øen, følgerne af en stigende befolkningsvækst eller den øgede trængsel i København er fremlagt.
Er Øresund virkelig et rimeligt sted at bygge? Eller handler det om, at man vil af med en masse overskudsjord fra andre byggerier, metro- og vejanlæg, som det nye selskab, der består af de samme folk, kan få betaling for?
Peter Schultz Jørgensen kritiserer, at der er sket en fragmenteret udvikling på Sjælland, hvor al udvikling er koncentreret mod København. Hvis Københavns kommunes prognoser skal opfyldes, vil det betyder nulvækst alle andre steder. Det forekommer urimeligt egoistisk set både i regionalt perspektiv og landsperspektiv, i forhold til klima og i forhold til andre bysamfund på Sjælland.
Vi bliver bildt ind, at alt vedrørende Lynetteholm betales af sig selv gennem ejendoms- og grundsalg. Men gildet betales grundlæggende af Københavnerne selv ved, at man netop privatiserer offentlige ejet jord. Alle disse milliarder kunne bruges langt bedre ved at sikre en bæredygtig udvikling i hele regionen med hensyntagen til klima og miljø.
En vedvarende påstand er at mere boligbyggeri vil få boligpriserne til at falde, men det er en skrøne, når boligmarkedet først og fremmeste er styret af profitmagere, som ingen interesse har i at bygge billige boliger. Realiteten er, at først bygger private investorer 75 %, og så har almene selskaber mulighed for at byde ind på de tilladte 25 %.
Se Peter Schultz Jørgensens slides her Peter Schultz Jørgensen: Stop Lynetteholm
Gældsfælden
Per Henriksens oplæg handlede om de enorme udgifter, der påføres byen de næste 50 år, og som risikerer at løbe helt løbsk, som det skete for Ørestadsselskabet (nu By&Havn). Ved vedtagelse af lov om Ørestad i 1992 startede selskabet med et lån på 1 milliard, der i 2005 var steget til 15 milliarder, altså en 700 % overskridelse.
Efter anlæggelse af Cityringen er gælden yderligere steget, og alt hvad man har foretaget sig i regi af By-og Havn har været underbudgetteret, ligesom selve metroens kapacitet er stærkt underdimensioneret.
Hvad angår de 50 milliarder, der skal bruges på Lynetteholm, forventer man, at det vil balancere grundet den lave rente, men på intet tidspunkt i nærmeste fremtid kan man betale af på hovedstolen af den gæld, der er akkumuleret. For hver milliard skubbes tilbagebetalingen 8 år, hvorfor vi ender i år 2200 før gælden er betalt.
Til trods for at By&Havn er insolvent, skal det være moderselskab for Lynnetteholm. Det kræver en ny lånekasse, for indtægter ved salg af grunden ligger mindst 30 år ude i en fremtid, som ingen kan spå om. Det man har gjort er blot at forudse en byudvikling magen til den, vi har set i de sidste 15 år, uden tanke for ændret efterspørgsel og økonomiske kriser.
Læs også Per Henriksens artikel Lynetteholmen vil ødelægge København
Se Per Henriksens slides her Per Henriksen: Den københavnske gældsdrevne byudviklingsmodel
Stop lynetteholm
Som det fremgår af disse oplæg er det umuligt at sige noget positivt om det Frank Jensen og også Lars Weiss opfatter som et gyldent kinderæg, hvorfor vi i Bypolitisk Forum ønsker at rejse en folkelig bevægelse mod dette afsindige projekt, herunder krav om en objektiv VVM redegørelse for alt der vedrører projektets negative klima og miljøeffekter, herunder de følger det kan få for omegnskommunerne og resten af Sjælland, for hvem vi ønsker en fordeling af boliger og arbejdspladser der kan sikre en bæredygtige social og miljømæssig udvikling der kan imødegå en kommende klimakrise.
Se en videooptagelse af mødet her